Udskriv denne side

Jens Poulsgaard Jensens tilbageblik 1970 - 1978

Jeg vil forsøge at se tilbage til min tid i Trehøje Kommunalbestyrelse ( 1970-78 ), lige efter kommunesammenlægningen i 1970. Jeg var, som mange andre, noget skeptisk for alt det nye, der vilde komme, og mit kendskab til de kommuner, vi skulde lægges sammen med var også ret beskeden. Dengang boede jeg i Skibbild og kendte langt mere til forholdene i de kommuner, der lå øst for, og jeg havde også hellere set en sammenlægning med Herning Kommune.
Og hvordan ville samarbejdet blive? Vi skulle jo først lære hinanden at kende. De gamle "Sognerødder", som fulgte med over i det nye kommunalråd, kunne selvfølgelig bruge deres viden og erfaring og støtte os, der var nye, men de måtte nødvendigvis afgive en del af deres suverænitet, hvis samarbejdet skulle fungere. Og det gjorde det. Det var også til stor hjælp, at de administrative ledere i de gamle kommuner fulgte med, og hver fik en lederstilling på det nye rådhus, de havde jo det lokale kendskab, og de fik et fortrinligt samarbejde, både indbyrdes og også med de folkevalgte. Det var en periode med stor inflation, så skatteindtægterne var ofte større end budgetteret, det var også en tid, hvor det var moderne at flytte på landet, ud til de mindre landsbyer. Der var byggegrundene billigere end i de større byer, og det nød Trehøje kommune godt af, selvom det kunne knibe med at have grunde nok, der var byggmodnet.
Jeg husker således, at kommunen havde købt området vest for Stationsvejen i Skibbild, det nuværende Jættevej. Der var udstykningen delt op i to etaper, og grundene var allerede solgt, inden entreprenøren var færdig med at byggemodne første etape. Jeg gik derfor til Borgmesteren, og vi fik lavet en aftale med entreprenøren, så han kunne fortsætte med anden etape med det samme. Uden licitation. Det var ikke lige efter bogen, men det illustrerer forholdene ganske godt. Samtidig var der også to private udstykninger i gang, Thorsvej og Baldersvej, og senere også Gefionsvej, så i nogle år blev der bygget 15-20 huse årlig i Skibbild, og sådan var tendensen mange steder rundt i kommunen. Disse udstykninger gav selvfølgelig anledning til en masse snak og ofte lange debatter i Kommunalbestyrelsen, om hvor og hvornår skulle der købes jord, og hvad jorden skulle koste. Priserne var jo ikke ens i hele kommunen, jorden var naturligvis dyrere i Vildbjerg end i Vind f. eks. Der kunne også opstå problemer med by- og landzoner. Skibbild By lå i Byzone, Nøvling By var i Landzone, det betød, at man skulde have tilknytning til området for at få en byggetilladelse i Nøvling By. Det gav anledning til en masse utilfredshed.
De mange udstykninger betød selvfølgelig mange tilflyttere, og da mange tilflyttere var børnefamilier, betød det igen udvidelse af skolerne. I den tid, jeg var med, blev der lavet 6 skoleudvidelser, en i Nøvling, en i Timring, to i Vildbjerg og to i Vinding, og det kunne ikke altid gå for sig uden snak, for hvor meget skulle der bygges for at være fremtidssikret. Det kunne da være svært. Der kunne også opstå pudsige episoder, husker jeg.
Sognerådet i den gamle Vildbjerg- Nøvling kommune havde købt en landejendom i udkanten af Vildbjerg By. Landbrugsbygningerne var værdiløse og skulle fjernes, men af hvem? Der var ingen aftale med sælgeren, sikkert en forglemmelse. Borgmesteren var ikke stolt ved situationen, og han var jo uden skyld. Sælgeren blev indkaldt til møde i ejendomsudvalget, borgmesteren var der også. Mødet startede med kaffe, og da jeg var den eneste i udvalget, der kendte sælgeren ( dog kun lidt ), var jeg næsten nødt til at begynde med lidt almindelig kaffesnak, og da sælgeren arbejdede en del med hesteopdræt, var det naturligt at spørge, hvor mange føl han havde fået født det år. Borgmesteren var også meget hesteinteresseret og var i ungdommens dage ansat hos en kendt opdrætter, som solgte hingstplage til hesteavlsforeninger rundt omkring, så de to fik en vældig snak. Den ene historie afløste den anden, og det endte med, at sælgeren spurgte "hvornår skal jeg fjerne de bygninger". Så let kan problemer løses, hvis man er heldig.
Jeg husker en anden sag.
Med den tiltagende trafik på Herningvejen havde der længe været behov for en cykelsti fra Skibbild til Nøvling Skole, og jeg havde længe været opmærksom på problemet og talte med kollegerne om det og satte dem ind i forholdene. Sagen kom på dagsordenen og blev vedtaget uden videre debat, og arbejdet blev påbegyndt næsten med det samme. Men så let går det ikke altid. For øvrigt havde jeg et fortrinligt samarbejde med mine kolleger, det gør jo arbejdet lettere, men man skal være indstillet på, at man ikke altid kan få sin vilje, og det er sikkert sundt nok.
At være medlem af en kommunalbestyrelse betyder jo, at man skal repræsentere borgerne i det område, man er valgt. Dengang var alle valgt på lokallister med undtagelse af et medlem, der var valgt for Socialdemokratiet, men vi fandt jo hurtigt ud af de enkeltes politiske ståsted.
Generelt var samarbejdet godt, selvom der ind imellem kunne være tendens til "sognerådspolitik", men det var ikke udpræget. Som kommunalbestyrelsesmedlem er det rart at blive "brugt" af borgerne og hjælpe, hvis der er problemer, borger og kommune imellem. Mange - måske mest Ældre - har svært ved at komme ind på et fint kontor og henvende sig til folk, de ikke kender.
Jeg husker en ældre landmand, som havde solgt sit landbrug og en tid efter havde laet en opgørelse fra skattevæsnet, en opgørelse, han ikke forstod. Og det var store tal, det drejede sig om. Det måtte være en fejl. Jeg foreslog ham at tage en snak med skatteinspektøren, men ham kendte han ikke. Det endte med, vi fulgtes ad til Vildbjerg og fik fejlen rettet, og manden fik en undskyldning.
Når man ser tilbage til den tid og husker den skepsis og uvilje, der i begyndelsen var mod Trehøje Kommune og ser, hvordan det er gået - ja, så har Trehøje jo klaret sig godt, særdeles godt, vil mange sige, og jeg vil mindes den tid, som spændende og interessant. Spændende, fordi det hele var nyt og uprøvet, og interessant, fordi vi var med til at præge udviklingen - en udvikling, der er gået stærkere, end man dengang forudså.
Jens Poulsgaard Jensen



SPONSORER


  - sidens hovedsponsor

         

    Se mere HER