Udskriv denne side

Nyheder

16-01-2016

”Så er der til endnu 5-6 måneders arbejde i Skibbild-Nøvling”


Sådan sluttede arrangørene i borgerforeningen af med at konstatere med et glimt i øjet, efter torsdagens borgermøde, hvor 70 var mødt op for at drøfte udviklingstiltag i Skibbild-Nøvling området.

”En rigtig fin aften, hvor mange ideer og konstateringer blev vendt”. Frederik Bruun, der er medlem af borgerforeningen kunne efterfølgende ikke få armene ned. ”Det er jo helt fantastisk. Fedt, fedt, fedt. Alle de ideer og gode forslag, og så den opbakning, det er bare skønt”

Kategori: General
Skrevet af: admin

Borgerforeningen er nu en liste på omkring 30 punkter rigere med emner lige fra ønsket om Olle-Kolle hjem, seniorlegeplads, MTB bane i skoven, droneundervisningscenter, fartdæmpningsønsker og mange mange konkrete tiltage i Skibbild-Nøvling området.

”Med de 30 punkter er der vel til 5-6 måneders arbejde”, konstaterede Janna Hansen og Esther Ravn, der også er medlem af borgerforeningen, med et smil i øjet. ”Med alle de projekter vi har gennemført de sidste år, burde dette jo kunne gøres på et halvt år, men måske vi også lige skal have tid til at trække været”

Udover de mange ideer og konstruktive forslag, er Herning kommune og kommunikationen – eller mangel på samme, for mange borgere altid et område der fylder. Formanden for borgerforeningen Jan Rosenbjerg Albertsen var også mere end tilfreds med aftenen, men syntes nogle gange der kan blive for meget negative ryster og vil hellere fokusere på de gode oplevelser og det gode samarbejde. ”Desværre har rigtig mange forskellige negative oplevelser, og vi kan naturligvis også opleve udfordringer i samarbejdet med kommunen, men overordnet, så har vi faktisk et rigtig godt samarbejde med de forskellige forvaltninger. Det er da rigtigt, det kan opleves, at der ikke koordineres mellem de forskellige forvaltninger, men det er også en stor virksomhed”, konstaterer borgerforeningens formand Jan Rosenbjerg Albertsen. ”Når folk har brug for at sprede deres utilfredshed med en opleveles, plejer vi at sparke bolden tilbage. Vores opgave som borgerforening er blandt andet dialogen med de offentlige instanser, men hvis folk selv tager teten, er vi jo ikke med og dermed har vi ikke være inde i sagerne. Derfor plejer vi altid at sige, at vi har en god dialog, og vi gerne vil at de kommer til os – så skal vi nok forsøge at være det talerør vi er her for.

 

Og så plejer der for det meste, at komme noget konstruktivt ud af dette”, fastlår Jan Rosenbjerg Albertsen.

”Eneste undtagelse er nedsættelse af tiltag for fartdæmning, grundpriser og ønsket om at starte med udstykningen på Udgaardsvej i den anden ende, men dette er så emner der skal forfølges tæt.”

Borgerforeningen satte ved slutningen af mødet også gang i en logo konkurrence. ”Vi mangler et fælles logo der kan bruges af alle foreninger m.m – og logoet skal gerne vise én samlet by, aktivitet, udvikling, natur og sammenhold. Det er sådan vi kender området – og sådan andre skal kende det”, slår Esther Ravn fast. Logoforslag skal være leveret til borgerforeningen inden 19.2, hvorefter der på generalforsamlingen d. 25.2, skal stemmes om det kommende by logo.

De over 30 ideer der fremkom på borgermødet, bliver nu prioriteret og lagt ind i den kommende udviklingsplan. Hvert år til generalforsamlingen og borgermødet orienterer bestyrelsen om hvilke prioriteringer der er lavet for det kommende år af alle de mulige ideer.

 




SPONSORER


  - sidens hovedsponsor

         

    Se mere HER